fbpx

1984-1985 – De tidlige år

Horsens Kunstmuseums bliver til – årene 1984-1985. 

Udstillingsperiode: 5. marts – 30. juni 2024. 

Velkommen til en anderledes præsentation af en del af Horsens Kunstmuseums samlinger.  

I anledning af, at det den 17. november 2024 er 40 år siden Horsens Museums kunstafdeling blev til Horsens Kunstmuseum, og fik til huse i den nyrestaurerede Pavillon Lunden, markerer Horsens Kunstmuseum 40-års jubilæet året igennem med en lang række samlingsophængninger og særudstillinger der på hver sin måde peger på museets historie og udvikling.   

Hvad mere naturligt til et hvert jubilæum end at kaste et blik tilbage i tiden, for at se på hvordan det hele så ud i begyndelsen? Derfor præsenterer Horsens Kunstmuseum nu den del af museets samling der blev indsamlet i årene 1984-1985.

Her er det muligt at opleve værker af kunstnere som:  Anette Abrahamsson,  Dorte Dahlin, Erik A. Frandsen, Nina Sten-Knudsen, Peter Bonde, Lars Nørgård, Morten Stræde og Lars Ravn. 

Læs mere om udstillingen her.

De udstillinger vi i øjeblikket kan ses på Horsens Kunstmuseum, binder fortiden, nutiden og et bud på fremtiden sammen: 1984 præsenterer størstedelen af de værker der var i Horsens Museums Kunstafdeling og som rykkede med op i de nye lokaler i pavillon Lunden i 1984. 1984-1985 De tidlige år viser publikum nogle af de allerførste erhvervelser der blev gjort til samlingen efter museets selvstændiggørelse og som er de værker der skabte kimen for museets store samling af eksperimenterende samtidskunst. Sidst præsenterer museet samlingsophængningen Nyerhvervelser 2002-2023, der præsenter de seneste erhvervelser til museets samling. Her er det muligt at følge den store udvikling der er sket igennem årene. Her vil publikum ligeledes blive mødt af værker af kunstnerne Lars Nørgård, Troels Wörsel og Bjørn Nørgaard der også er at finde helt tilbage i museets begyndelse. I forbindelse med nyerhvervelsesophængningen er det derudover også muligt at opleve en lang række værker af den unge generation som Frederik Næblerød, Adam Christensen, Nina Nowak og Arvida Byström.

Nina Sten-Knudsen en god dag at dø