fbpx

Salon des Refusés af Tina Maria Nielsen (samlingsophængning)

Horsens Kunstmuseum præsenterer Tina Maria Nielsens store installation Salon des Refuses fra 2016 i løbet af maj måned 2024. Præsentationen er en del af museets jubilæums fejring igennem hele året.

Værkets titel ‘Salon des Refusés’ (2016) tager tematisk afsæt i tanker vedrørende det afviste og henviser ligeledes til kunstudstillingen i Paris (1863), hvor der blev udstillet den censurerede kunst der var afvist af salonens jury. Derved blev denne udstilling en form for modkultur mod tidens etablerede kunstscene. Titlen knytter sig ligeledes til det afviste i en bredere forstand, både som psykologisk mekanisme; det individet afviser rent mentalt, som derfor ligger latent og ulmer under overfladen. Men også det fysiske rum som f.eks. kælderen, hvor man placerer de genstande der ikke er plads til eller passer ind – kælderen er rent symbolsk forbundet med det vi opfatter som et mere mørkt og dystert gemmested.

Tina Maria Nielsen
Salon des refusés. 2016
Bronze, strudseæg, sølv, gips, metal. Variable mål
Gave den 6. oktober  2016 fra Ny Carlsbergfondet
Inventarnummer: 1396

Udstillingsperiode: Lørdag den 11. maj – søndag den 11. august 2024.