1984-1985 – De tidlige år
Horsens Kunstmuseums bliver til – årene 1984-1985.
Udstillingsperiode: 5. marts – 1. august 2024.
Velkommen til en anderledes præsentation af en del af Horsens Kunstmuseums samlinger.
I anledning af, at det den 17. november 2024 er 40 år siden Horsens Museums kunstafdeling blev til Horsens Kunstmuseum, og fik til huse i den nyrestaurerede Pavillon Lunden, markerer Horsens Kunstmuseum 40-års jubilæet året igennem med en lang række samlingsophængninger og særudstillinger der på hver sin måde peger på museets historie og udvikling.
Hvad mere naturligt til et hvert jubilæum end at kaste et blik tilbage i tiden, for at se på hvordan det hele så ud i begyndelsen? Derfor præsenterer Horsens Kunstmuseum nu den del af museets samling der blev indsamlet i årene 1984-1985.
Her er det muligt at opleve værker af kunstnere som: Anette Abrahamsson, Dorte Dahlin, Erik A. Frandsen, Nina Sten-Knudsen, Peter Bonde, Lars Nørgård, Morten Stræde og Lars Ravn.
40 år med Horsens Kunstmuseum
De udstillinger der i øjeblikket kan ses på Horsens Kunstmuseum, binder fortiden, nutiden og et bud på fremtiden sammen: 1984-1985 De tidlige år viser publikum nogle af de allerførste erhvervelser der blev gjort til samlingen efter museets selvstændiggørelse og som er de værker der skabte kimen for museets store samling af eksperimenterende samtidskunst. Derudover præsenteres samlingsophængninger af Ib Braase, Michael Kvium og Troels Wörsel, Tina Maria Nielsens installation Salon des refusé fra 2016, samt Martin Erik Andersens store installation More give me more give me more – dette dit dørtrin fra 2009, der ligeledes er en del af Horsens Kunstmuseums samling.