På Horsens Kunstmuseum er det sommeren igennem muligt at opleve et bredt udvalg af Horsens Kunstmuseums store samling af eksperimenterende samtidskunst. I stueetagen fokuserer vi på værker fra 1980’erne og frem til i dag, mens vi i den gamle afdeling fokuserer på menneskekroppen og naturen.

Dengang i 80’erne

Horsens Kunstmuseums sommerudstilling i stueetagen kunne have haft overskriften Dengang i 80’erne, da den præsenterer værker fra samlingen skabt af kunstnere, der fik deres gennembrud i første halvdel af 80’erne.

I stedet for udelukkende at præsentere værker fra den tid har vi valgt en række centrale værker fra museets samling ud fra et ønske om at give dem plads samt med- og modspil.

1980’ernes kunstscene var præget af opbrud, pluralisme og en tydelig afstandtagen til modernismens idé om kunstnerisk originalitet, fremskridt og faste sandheder. I stedet blev kunsten mere mangfoldig, legende og selvbevidst, og mange kunstnere arbejdede med citater, pastiche, ironi og genbrug af tidligere stilarter. Kunstværket blev ofte set som en kommentar til billedkulturen omkring det, snarere end som et unikt udtryk for kunstnerens indre.

Postmodernisme var slagordet i 1980’erne. Postmodernismen var præget af skepsis over for “de store fortællinger”: Vimistede troen på religionen, psykologien og andre store systemer. Sandhed blev opfattet som noget konstrueret, og opgøret med originalitet, ironi og tvetydighed blev vigtigt. I stedet for at søge én alvorlig sandhed arbejder postmodernismen ofte med leg, humor, modsætninger og dobbelte betydninger.

De unge vilde blev betegnelsen i Danmark, inspireret af de tyske Junge Wilde eller Neue Wilde. Fælles for de danske og internationale kunstnere var ønsket om at give maleriet ny energi. De vendte sig mod en mere kropslig, direkte og følelsesladet kunst, hvor maleriet igen kunne være dramatisk, grimt, humoristisk og tvetydigt.

Internationalt var Köln væsentlig, hvor kunstnergruppen Mülheimer Freiheit holdt til.
En af de centrale kunstnere var her J.G. Dokoupil, der er repræsenteret med værket Dr. No.
En hel James Bond-film åbenbarer sig på lærredet.

I Danmark var der to fløje, der dog hurtigt blev forenet: Akademieleverne, bl.a. Nina Sten-Knudsen, Anette Abrahamsson, Dorte Dahlin, Berit Jensen, Morten Stræde, Peter Bonde, Lone Høyer Hansen, Inge Ellegaard og Kehnet Nielsen, og Værksted Værst, repræsenteret ved Erik A. Frandsen, Lars Nørgård og Christian Lemmerz.
Karakteristisk for en stor del af de kunstnere, der fik deres gennembrud i 1980’erne, var, at de løbende udviklede og ændrede deres stil og udtryk og relativt hurtigt forlod udgangspunktet og fandt deres egen unikke måde at udtrykke sig på.

Menneskefiguren gennem 100 år

Menneskefiguren har spillet en central rolle i billedkunsten gennem mange hundrede år.
I denne samlingspræsentation viser vi et  udvalg af samlingens værker skabt mellem 1896 til 2022, hvor menneskefiguren er central. Gennem mere end et århundrede har kunstnere udforsket, udfordret og genopfundet måderne, hvorpå mennesket skildres – fra naturalistiske afbildninger, ekspressionistiske eksperimenter til moderne og konceptuelle fortolkninger.

Med udstillingen har vi ønsket at vise hvordan afbildningen og synet på mennesket har ændret sig i takt med samfundets udvikling og nye strømninger inden for kunsten.

Du kan møde værker, hvor kroppen og ansigtet bliver brugt fra som et spejl for tidens tanker til kunstnerens egne følelser og identiteter. Udstillingen inviterer til refleksion over, hvad det vil sige at være menneske – set gennem kunstens øjne.

Vi præsenterer værker af PhoebeNewYork, Cathrine Raben Davidsen, Pernille Koldbech Fich, Erik A. Frandsen, Carl Forup, Cilius Andersen, J. F. Willumsen, Erik Hoppe, Einar Utzon-Frank, Adam Fischer, Immanuel Ibsen, Martin Erik Andersen, Jiri Georg Dokoupil, Camilla Thorup og Mogens Zieler.

Landskabet

Det danske landskabsmaleri har gennem de sidste to århundreder været mere end en skildring af marker, skove, kyster og himle. Det har været et sted, hvor kunstnere har formuleret forestillinger om nation, natur, identitet, modernitet og menneskets forhold til omgivelserne — fra guldalderens rolige udsigter over Sjælland til modernismens forenklede former.

I denne samlingsophængning har vi søgt at vise, hvor forskelligt landskabet er blevet oplevet og brugt i billedkunsten. C.W. Eckersbergs detaljerede skildringer af landskabet i begyndelsen af 1800-tallet, P.C. Skovgaards fokus på det idylliske danske landskab og ønsket om at styrke nationalfølelsen er alle eksempler på dette. Skovgaard og Lundbye var en del af den nationalliberale bevægelse, der sikrede Danmarks første grundlov.
Senere udviklede landskabet sig til regulære naturstudier, hvor naturen blev sanset, for til sidst at ende med idéen om landskabet både i skulptur og maleri — og mere som billeder på sindstilstande.

Michael Kvium

I Horsens Kunstmuseums Michael Kvium sal er det muligt at opleve et bredt udsnit af værker af Michael Kvium fra Horsens Kunstmuseums samling. Her er det muligt at opleve værker som Future me fra 1993-94, Maleriets Rum fra 1996-2001, Guds krigslist fra 1992 og The Conquerer fra 2024.
Det er muligt at læse mere om den aktuelle Michael Kvium ophængning her.

Årets sommerophængning er at opleve i perioden den 16. juni – den 20. september 2026