fbpx

1984-2024. Horsens Kunstmuseum 40 år

Den 17. november 1984 slog Horsens Kunstmuseum dørene op i den restaureredePavillionLunden på toppen af Caroline Amalie Lunden. I 2024 går Horsens Kunstmuseum således ind i sit 40 år i disse rammer. Det er 40 år siden et visionært Byråd via dets kulturudvalg vedtog en udstillingspolitik og ikke mindst en politik for samlingens udvikling, der har betydet at Horsens Kunstmuseum i dag betragtes som et førende kunstmuseum for eksperimenterende samtidskunst. I dag rummer Horsens Kunstmuseum en væsentlig samling af eksperimenterende samtidskunst og denne fortjener naturligvis at blive fremhævet. 

I anledning af Horsens Kunstmuseums 40 års jubilæum præsenterer museet året igennem en lang række samlingsophængninger der på hver sin måde peger på museets historie og udvikling.

Det er muligt at følge museets aktuelle samlingsophængninger herunder:

1984

1984-1984 – De tidelige år

Ib Braase fra Horsens Kunstmuseums samling

Tina Maria Nielsen : Salon des Refusés

Martin Erik Andersen: More give me more give men more – dette dit dørtrin

Michael Kvium 

 

Den store jubilæums udstilling / 40 år 40 øjeblikke

I efteråret 2024 præsenterer Horsens Kunstmuseum en stor jubilæumsudstilling hvor dele af museets samling bliver præsenteret. Her vil det være muligt at opleve et bredt udsnit af museets samling af eksperimenterende samtidskunst indsamlet igennem de sidste 40 års arbejde.

Jubilæumsudstillingen forventes opbygget i løbet af september 2024. 

 

Ugens kunstner i hele 2024

I forbindelse med Horsens Kunstmuseum 40-års jubilæum præsenterer museet ugentligt en kunstner fra samlingen. Præsentationen vil dykke ned i den enkelte kunstners praksis, og/eller et værk fra samlingen af den pågældende kunstner. Følg med på hjemmesiden samt Horsens Kunstmuseums Instagram og Facebook side igennem hele 2024.

Læs mere om ugens kunstner Tal R her.