Den Sjette Sorg -syvdobbelt Pietà med engel og afstikkere

Horsens Kunstmuseum præsenterer SIGNA med totalinstallationen: Den Sjette Sorg -syvdobbelt Pietà med engel og afstikkere.

Udgangspunktet for udstillingsprojektet er moderfiguren som en central skikkelse i vores forståelse af køn og omsorg.

Totalinstallationen er opbygget med udgangspunkt i køkkentableauer med ophobninger af gammelt sengetøj, gardiner og håndklæder. I disse har SIGNA skabt en række variationer af det klassiske Pietà-motiv (Jomfru Maria siddende med Jesu døde legeme).

Med Den Sjette Sorg fokuserer SIGNA på hvad besværgelser, overtro og forestillingen om kvindelig opofrelse betyder.

Udstillingskonceptet er skabt af Signa Köstler med udstillingsdesign og konstruktion i samarbejde med Arthur Köstler og Lorenz Vetter, samt i kunstnerisk samarbejde med Tristan Kold. Den Sjette Sorgs omfattende lydbillede er skabt af Elias Gottstein, Christian Bo Johansen og medlemmer af  Danscher Koret.

Udstillingen er generøst støttet af Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Beckett Fonden, Augustinus Fonden og Familien Hede Nielsens Fond.

Udstillingsperiode: lørdag den 18. januar 2025 – søndag den 3. august 2025. 

Det er muligt at læse mere om udstillingen her.

 

Om SIGNA

SIGNA, er et kunstnerkollektiv baseret i København og grundlagt af Signa  (f.1975) og Arthur Köstler (f.1972). Gruppen er bl.a. kendt for deres performanceinstallationer, hvor publikum inviteres til at interagere med værkerne. SIGNA’s steds-specifikke projekter, ofte opført i ikke-traditionelle institutionelle lokationer, udforsker strukturer af magt, identitet og begær gennem improvisation. Deres værker, der varierer i længde fra seks timer til 12 timer nonstop, opløser grænsen mellem performer og publikum og skaber dybe indlevende oplevelser. Med et visuelt udtryk, der væver tråde fra forskellige historiske og kulturelle kontekster skaber SIGNA lagdelte, mindeværdige installationer, der inviterer publikum til at dykke ned i komplekse, fiktive verdener.

 

SIGNA har modtaget flere prestigefyldte priser for deres arbejde, bl.a.:

– I 2024 modtog Signa Köstler Statens Kunstfond livsvarige hæderslegat indenfor scenekunst.

– Faustpreis for bedste scenogafi 2022

– Udvalgt til Berliner Theatertreffen i 2022 og 2008

– Statens Kunstfonds Hæderspris, billedkunst 2021

– Reumertprisen 2019

– Nestroypreis 2016

– Den danske instruktørpris 2006

 

Foto: Erich Goldmann