Lilibeth Cuenca Rasmussen. Herfra hvor vi står
Med udstillingen debatterer Lilibeth Cuenca Rasmussen en række åbne spørgsmål omkring (d)en nationale identitet. Udstillingen består af en lang række nyproducerede værker som på hver deres måde peger på og belyser emnet national identitet.
Cuenca Rasmussen er født i Manila på Filippinerne i 1970 af en filippinsk mor og med en dansk far. Da hun var otte år flyttede familien til Danmark og bosatte sig på Stevns. Opvæksten på Stevns har givet Cuenca Rasmussen en tværkulturel opvækst og hun har siden barnsben på egen krop erfaret hvad det vil sige at være af anden etnisk ophav.
Efter afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2002 har hun arbejdet med emner som etnicitet, identitet, kultur, fællesskab og køn. Tilgangen til emnerne er oftest humoristisk og ironisk og præsenterer os for skarpe iagttagelser af og kommentarer til vores aktuelle samtid. Derfor var det fra Horsens Kunstmuseums side oplagt at invitere hende til at lægge arm med emnet national identitet (og etnicitet), med henblik på at få bearbejdet temaet via et flerkulturelt kunstnerisk ståsted.
I forbindelse med udstillingen har Cuenca Rasmussen beskæftiget sig med salme- og sangskriver, præst, historiker, filolog og politiker N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Grundtvig regnes for at være en af de vigtigste personligheder i 1800-tallets åndsliv. Hans salme-, sang- og digtproduktion tæller mere end 1500 titler og udgør derved et markant bidrag til den danske kulturarv.
Det var Grundtvig, der med sin store personlighed og drift stod bag den kirkelige, folkelige og politiske udvikling i denne tid, hvilket havde omfattende åndelige, praktiske og økonomiske virkninger til følge. Hans interessen for nordisk mytologi og dansk historie forenet med en særlig optimistiske tillid til menneskets gudskabte evner blev i store dele af den almindelige danske befolkning en stærk appel til praktisk virketrang på næsten alle af samfundets områder. Det var Grundtvig, der talte for friheden til forskellighed – og friheden til at den enkelte kunne dyrke sin individuelle kristne tro f.eks med opløsningen af sognebåndet.
I forbindelse med udstillingsarbejdet har Cuenca Rasmussens udtalt: “Balancen mellem at dyrke den nationale identitet og nationalisme kan til tider være svært at skelne i mellem” ….. ”Jeg tror det er farligt ikke at have en national identitet, for det skaber rodløshed. Med foden i min anden etniske identitet, som filippiner, ser jeg, hvordan en manglende national identitet kan være selv destruktiv og nedbrydende for det personlige, samt det nationale selvværd. Er man usikker på sit eget stå sted og tilhørsforhold, er man et let offer for andres magt.”
Det er muligt at læse mere om udstillingen her.
BAGGRUND:
De syv kunstmuseer, der var en del af udstillingssamarbejdet ’De Syv Dødssynder’ under Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, er nu gået sammen om et nyt, fælles projekt.
Hvordan forholder vi os til national identitet i dag? Hvilke historiske og kulturelle symboler indgår i den offentlige fortælling om os selv og vores nationalitet? Med udgangspunkt i både eksisterende kunstværker, symboler, kulturminder og nyproducerede værker, der genovervejer de visuelle repræsentationer og fortællinger om nationale symboler, inviterer de syv museer til spændende udstillinger der strækker sig fra 1800-tallet og frem til i dag.
De syv kunstmuseer Randers Kunstmuseum, Skovgaard Museet, Holstebro Kunstmuseum, Glasmuseet Ebeltoft, Horsens Kunstmuseum, Skive Museum og Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, vil sammen med en bred vifte af danske og internationale kunstnere genoverveje, hvordan vi forstår national identitet i dag. Slutresultatet er syv museumsudstillinger, som præsenterer værker på tværs af kunstneriske genrer som maleri, skulptur, fotografi, glas, objektkunst, performance, musik, video og konceptuel kunst.
Udstillingssamarbejde på tværs af regionen
Som en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 samarbejdede de syv kunstmuseer omkring udstillingsprojektet De Syv Dødssynder. De syv museer fortolkede hver sin dødssynd, og som et kulturelt tæppe fra Østjylland til Vestjylland, skabte udstillingerne et sammenhæng, som rekordmange besøgende rejste rundt for at opleve.
Det unikke samarbejde på tværs af de forskellige museer dannede både grobund for et fagligt interessant samarbejde, og synliggjorde også effekten af, hvad museer kan skabe når de står sammen og forener kræfterne for at styrke kulturen i Region Midtjylland. Det er netop denne synergieffekt tillige med den udvidede museumsoplevelse, som museerne ønsker at bygge videre på og udvikle.
Det nye udstillingssamarbejde er skabt i forlængelse af Aarhus 2017 Legacy, hvis formål er at sikre det gode udbytte fra kulturhovedstadsprojektet fortsat kan spire i regionen.
Det samlede udstillingsprojektet er støttet af Genforeningspuljen 2020, Legacy Aarhus 2017, Region Midt, Statens Kunstfond og Det Obelske Familiefond.
Udstillingen på Horsens Kunstmuseum er desuden støttet af: Familien Hede Nielsens Fond, Beckett Fonden, Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Insero Horsens og Grosserer L. F. Foghts Fond og Dan Sukker.
Praktisk information:
De syv udstillinger præsenteres i fra august 2019 og resten af året på de syv museer og yderligere information følger løbende. For kontakt i forbindelse med projektet kontakt venligst: museumsinspektør Julie Horne Møller, jhmo@horsens.dk / 76292370
Fotokreditering: Frida Gregersen og Jacob Friis-Holm Nielsen
Kostume: Mich Dulce