fbpx

Sarah Becker

Lørdag den 7. oktober 2023 – søndag den 14. januar 2024.

Horsens Kunstmuseum præsenterer en særudstilling med Sarah Becker . På udstillingen vises en lang række broderede værker skabt i perioden foråret 2021 til sommeren 2023.

Motiverne kredser om den nære verden. Brugen af de tidsløse stilleben og opsætninger skaber forbindelse til symbolikken i den klassiske malerkunst. Scenen er hjemmet. Verdenen lige rundt omkring Sarah Becker. Hun tegner med tråden, maler på stoffet.

Sarah Becker er uddannet fra Kunstakademiets Designskole i 2003 og valgte derefter nålen, broderiet og det poetiske ved stof og tråd som hendes primære udtryksform. Som en maler skabes værkerne stående, hendes broderi er sanselige og taktile og varierer i størrelse og motiv.

Broderiet-håndværket- bliver ofte set på som yndigt og dekorativt, men det kan meget mere end det. Det eksperimenterende broderi springer rammen for vores traditionelle opfattelse af hvad et kunstværk er.

Det er muligt at læse mere om udstillingen her.