Tag familien med på kunstmuseum
Horsens Kunstmuseum er et oplagt sted at besøge som familie. Museet har årligt ca. to store særudstillinger og en række mindre særudstillinger. Derudover har museet løbende en række ophængninger af værker fra museets egen samling.
Permanente værker
Museet har en række permanente værker i samlingen som det altid er muligt at se. Dette er blandt andet Katja Bjørns videoværk ‘På den anden side’ fra 2012, Bjørn Nørgaards ‘Jeg gik mig over sø og land’ fra 1999 og Erik A. Frandsens ‘The Boy’ fra 2007.