Augusta Atla – VIVA ARTE
8. september – 4. november 2012
Med udstillingen blænder Horsens Kunstmuseum op for en særegen æstetik, der på én gang er poetisk og feminin – og samtidig bider fra sig og gør ondt. Udstillingen består af en serie værker, som Augusta Atla selv benævner ’collagemalerier’, hvor der blandt andet indgår udklip fra bibler, en større installation samt en række bearbejdede genstande, der bygger bro mellem to- og tredimensionelt.
Augusta Atla (f. 1979) er uddannet ved Goldsmith’s College of Fine Arts i London og ved Kunstakademiets Arkitektskole. Hun har desuden en MA i kunsthistorie og æstetisk filosofi. Atla bor og arbejder for tiden i Danmark, Grækenland og Italien og har tidligere boet i flere andre europæiske lande.
Augusta Atla fik i 2007 tildelt Horsens Kunstmuseums Venners Pris og skabte i den forbindelse ’The Golden Strings’. Hun har derudover modtaget en lang række andre legater og præmieringer, herunder Goldsmith’s College Talent Award.
Læs mere