Augusta Atla Horsens Kunstmuseums Venners Kunstnerpris 2007

14 april – 17  juni 2007
Årets modtager: Augusta Atla. I en tekst til udstillingen skriver Augusta Atla følgende:
“Hvis der er et princip i naturen, en universel orden, vil jeg foreslå at dette princip er: ‘Konstant Irregularitet’. Modernismen og Minimalismen var perioder for hvem det ikke lykkedes at beskrive dette foreslåede universelle princip, eftersom at slutresultatet af disse periode i Kunst beskrev en tiltro til overlegenhed af logik, mere end den beskrev naturen selv. Med min overbevisning at kunst er den sidste frie form for erkendelse og såvel den eneste faktor tilbage i vores postmoderne samfund, der kan foreslå og bringe nye konstruktive ideer om form og tilværelse i og mod det 21. århundrede: Jeg er en Alkymist, der tilnærmer mig stilheden ved denne konstante irregularitet i form, og således er alt hvad jeg er og rører ved Kunst, såvel som min bevægelse, min sang og min vejrtrækning.”
Horsens Kunstmuseums Venners Kunstnerpris bliver givet til en ung, lovende kunstner, og begrundelsen for valget af Atla er følgende: ”Atla får prisen, fordi hun i den grad er nyskabende, og fordi hun berører os som beskuer. Vi bliver berørte, fordi hendes kunst handler om virkeligheden og vores måde at opfatte virkeligheden på. I mødet med hendes kunst, tvinges man til at lægge alle erfaringer og forbehold fra sig, for hendes bud på en ny måde at skabe kunst på kræver også en ny måde at erfare den på. Atla er stadig en ung kunstner, og vi er meget spændte på at se, hvad hendes undersøgelser kan bringe i fremtiden, og derfor har vi valgt at støtte hendes kunstpraksis” siger museumsleder Claus Hagedorn-Olsen
Udstillingen, som Augusta Atla har skabt til Horsens Kunstmuseum, er en meget personlig udstilling. Den er personlig, fordi genstandene i rummet alle på den ene eller anden måde relaterer sig til hende og hendes krop. I rummet er der ark med tekst, forskellige kar med væsker, spinkle trapezer hænger fra loftet med lette klæder på. På en af væggene er ophængt instrumenter af messing med strenge, der hver især har samme mål som dele af hendes krop. Strengenes toner er derfor forskellige alt efter hvilken kropsdel, de refererer til. Det er hvid, sort og guld, der dominerer i rummet, og sammen med de lette og fine materialer som blandt andet silkepapir, fjer, silke og den blanke messing bliver helhedsindtrykket meget æstetisk og smukt.
Genstandene i rummet skal ikke opfattes som endelige værker, og den besøgende må forholde sig til dem på en anden måde, end man måske er vant til. For Augusta Atlas projekt går ud på at undersøge kroppen og mennesket forhold til rummet, og det gør hun både ved at skabe genstandene i relation til kroppens proportioner, og når hun selv er til stede i rummet og bliver en del af værket. ”Jeg laver ikke repræsentationer, men derimod er alle former og konstruktioner lavet til at imødekomme og bruges af min krop, 1:1 relation, og kan derfor fungere som arkitektur eller en opfindelse mod en ny verden” siger Alta om sin kunstpraksis.
Augusta Alta er født i 1979, og er uddannet i Fine Art ved Goldsmith´s College i London og i arkitektur ved Kunstakademiets Arkitektskole. Hun bor og arbejder i London.
Performance/ Transformation/ Happening/Ceremoni på Horsens Kunstmuseum
Den 12. og den 13. maj kl. 12.00 og kl. 15.00

 

 

Læs mere