Troels Wörsel – Akvareller

20 januar – 18 marts 2007

Troels Wörsel er valgt til at repræsentere Danmark ved den store internationale Biennale i Venedig til sommer, og som en forsmag kan man fra den 20. januar se en lang række af hans akvareller på Horsens Kunstmuseum. Udstillingen rummer over 60 akvareller skabt i årene 1989 til 2006. Troels Wörsel arbejder på samme måde med akvareller som med maleri. Han har en analytisk tilgang til mediet, hvor det handler om at udforske dets grænser og dets potentiale, og dermed rummer hans værker både spontaniteten og refleksionen. Ofte tager han temaer op, som han arbejder med i serier, hvor der opsættes begrænsende regelsæt. Det gælder for maleriet som for akvarellen at han undersøger, hvad mediet kan udtrykke og ikke så meget, hvordan det spejler virkeligheden. Han ønsker ikke at udtrykke sig selv, selvom det kan være vanskeligt at slette alle spor.

 

læs mere