Lad udflugten gå til Horsens Kunstmuseum

 

Åbningstider for børnehaver
Børnehaver er altid meget velkomne til at besøge Horsens Kunstmuseum.  Alle besøg skal aftales på forhånd via  avd@horsens.dk eller 7629 2373/ 7629 2370.

Priser

Har man derimod lyst til at booke en omvisning er dette også muligt. En omvisning koster 500 kr. for alle skoler, uddannelsesinstitutioner og daginstitutioner. En omvisning tager 50-60 min, kan i de fleste tilfælde skræddersyes til jeres ønsker og behov. Omvisninger/besøg kan efter aftale bookes fra kl 8:00 til kl 15:00 tirsdag til fredag. Som tommelfingerregel er der plads til max 30 elever pr. omvisning, dog kan der forekomme ophængninger som umuliggøre så mange og antallet må reduceres. Booker man til flere klasser ( eller stort antal) skal det forventes, at nogle klasser deles, for at sikre at alle får en god oplevelse.

Skolebesøg UDEN omvisning i “uddannelsesøjemed” er gratis, stadig mod forudgående aftale.

Generelt

Særligt for de større børn i børnehaven kan det være en rigtig god oplevelse at komme og se på og tale om kunsten. På Horsens Kunstmuseum lægger vi vægt på dialog og aktiv inddragelse af det enkelte barn i kunstoplevelsen. Vi har derfor udarbejdet en række foldere, der kan fungere som inspiration til mødet med et udvalg af museets hovedværker.

Der er mulighed for at sidde og tegne i museets sale. Museet stiller tegneplader, farveblyanter og siddehynder til rådighed for de børn, der har lyst til selv at skabe kunstværker.

Er vejret godt anbefales det at udvide museumsbesøget med en tur i den omkringliggende park. Her kan man blandt andet finde skulpturer af Bjørn Nørgaard og Christian Lemmerz, og parken byder desuden på både legeplads og en rigtig bunker fra 2. verdenskrig.

Læs museets færdselsregler under punktet Færdselsregler på Horsens Kunstmuseum.