Da Horsens Museum i 1906 blev stiftet som et museum, der både skulle rumme kunsthistorie og kulturhistorie, blev formålet for kunstafdelingen formuleret på følgende måde: “at vække og vedligeholde sansen for kunst”. Det holder vi stadig fast i. Der er dog sket en del siden 1906, og ved kunstmuseets selvstændiggørelse i 1984 formulerede Horsens Kommunes Kulturudvalg i samarbejde med den dengang nyansatte museumschef Claus Hagedorn-Olsen følgende indsamlingspolitik for museet:
“Horsens Kunstmuseums ansvarsområde er dansk billedkunst efter 1800 med hovedvægt på perioden efter 1900. For så vidt angår tiden før ca. 1980 er ansvarsområdet primært allerede repræsenterede kunstnere. Efter ca. 1980 er ansvarsområdet primært nutidig eksperimenterende kunst. Perioden efter 1980 anses for den primære. Museets ansvarsområde kommer også i anvendelse i forhold til museets skulpturpark i Caroline Amalie Lunden. Horsens Kunstmuseums Mogens Zieler-samling anses i hovedsagen at være en afsluttet del af samlingen.”
Samtidig blev det vedtaget, at Horsens Kunstmuseum først og fremmest skulle arbejde for at indsamle relativt mange værker af relativt få kunstnere, således at museets gæster så vidt muligt kan følge disse kunstnere gennem hele deres oeuvre. Disse vedtægter står fortsat ved magt.
Horsens Kunstmuseums værdier er fortsat baseret på:
At kunstformidling handler om at åbne for nye spørgsmål og motivere til dialog, diskussion og refleksion. At mødet med kunstværkerne først og fremmest skal give anledning til undren og refleksion. At det enkelte kunstværk har en berettigelse som værk i sig selv og ikke nødvendigvis er repræsentativt for en hel epoke eller en specifik dagsorden. At kunsten kan opleves af alle uanset forudsætninger, alder, køn eller lignende.
Cathrine Raben Davidsen værk
Horsens Kunstmuseums mål er i dag derfor:
At indsamle ny dansk kunst med vægt på kunstnere, der udforsker og udfordrer materialets muligheder. Fortsat at indlemme nye kunstnernavne og værktyper i samlingen og så vidt muligt indsamle mange værker af hver kunstner. At registrere værkerne for eftertiden, således at museet er med til at bevare kunst og kulturarven. Museets værker er registreret i SARA og tilgængelige for offentligheden via Kunst Index Danmark. Museet bidrager desuden gerne til andre registreringsformer, herunder Bjørn Nørgaard Oeuvrekatalog. At bevare de indsamlede værker i bedst mulig stand, både når de er udstillet, når de er udlånt til andre museer, og når de er på magasin. Museet samarbejder løbende med Fælleskonserveringen om konservering af både nyindkøbte og ældre værker i samlingen. At formidle viden om museets værker til både børn, unge og voksne. At udfordre publikums viden og forventninger til kunsten og give vores gæster ‘noget de ikke vidste, de ville have’. At formidle samtidskunsten som kunst og ikke som genstand og i en form, der levner plads til undren. At forske i de kunstnere, der har en plads i samlingen, og i deres værker på en måde, hvor kunstnerne selv vedbliver at have en stemme ift deres værker. Museet lægger vægt på at dokumentere værkernes herkomst, forstået som den proces, periode og de omstændigheder, de er blevet til i.