Nina Sten Knudsen
15 januar – 27 februar 2005
Nina Sten-Knudsen er en af de centrale kunstnere i Horsens Kunstmuseums samlinger. Det er derfor en meget stor glæde for Horsens Kunstmuseum at kunne præsentere vores udgave af den udstilling Nina Sten-Knudsen skabte til Sophienholm og Holstebro Kunstmuseum i 2004. Vi slår dørene op for en udstilling, der følger kunstnerens vej fra begyndelsen med de håndsmedede redskaber, stenguns og partisansøm til værket Just Give Me My Equality fra 2003. To gange tidligere har Nina Sten-Knudsen udstillet på Horsens Kunstmuseum og begge gange med overbevisende præsentationer af dengang nye værker. Denne gang har udstillingen som nævnt en mere retrospektiv karakter, og giver derfor en fantastisk mulighed for at følge Nina Sten-Knudsens udvikling, som hun selv ser den fra de tidlige år, til hvor hun står i dag.
Læs mere