Miriam Bäckström
17 april – 13 juni 1999
Den unge svenske fotograf Miriam Bäckström har gennem de senere år arbejdet med to serier: “Dødsboer” og “Scenografier”.
I “Dødsboerne” indfanger hun den særegne stemning af forladthed, og rummet som spejling af den fraværende person. Med serien “Scenografier” træder hun et skridt tilbage, bryder filmscenografiens illusion og viser os filmscenografien selv, som den kulisse, den er. I begge serier fastholder Miriam Bäckström således den tomme skal som danner rum om det fraværende menneske. I 1999 er Miriam Bäckström begyndt på en ny serie “Museer, samlinger og rekonstruktioner”. Denne serie vil også blive præsenteret på Horsens Kunstmuseums udstilling.
Læs mere