Martin Erik Andersen – more give me more give me more
5 september – 1 november 2009
Til september kan man for første gang opleve en særudstilling i museets største og nyeste sal fra 2006. Her viser vi nemlig et nyt værk af Martin Erik Andersen, hvis skulpturelle installationer udgør et helt særligt kapitel i den danske samtidskunsts historie. På efterårets udstilling har Martin Erik Andersen taget udgangspunkt i det berømte, persiske Ardabiltæppe. Med tæppet som motivisk og tematisk udgangspunkt kaster Martin Erik Andersen sig ud i en enestående skildring af fænomenet ‘det multikulturelle’. more give me more give me more. dette dit dørtrin er et værk, der svæver mellem autencitet og kunstighed, ufuldendt arbejdsproces og afsluttet fuldkommenhed, kropsligt nærvær og fremmedgørende gådefuldhed. Det er et værk, der udforsker nye materialer med en sjælden nidkærhed. Og ikke mindst er det et værk, der stiller skarpt på den vestlige verdens evne og vilje til at indoptage nye kulturer.
Martin Erik Andersen tiltræder som professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi d. 1. oktober. Foruden udstillingen på Horsens Kunstmuseum indvier han fredag d. 11. september en stor udsmykning på Humanioras bibliotek på Københavns Universitet. Også denne er skabt med udgangspunkt i Ardabiltæppet.
Værket er efterfølgende blevet erhvervet til Horsens Kunstmuseum med substantiel støtte fra Ny Carlsbergfondet.
Læs mere