Julemarked
Lørdag d. 5. og søndag d. 6. december 2009
Horsens Kunstmuseums Julemarked finder også i år sted den første weekend i december. Her vil være rig lejlighed til at købe julegaver, føje nyt til julepynten derhjemme, nyde et glas glôgg eller en lækker frokost i museets café – og så vil museet gerne have hjælp til at finde de frække nisser, der gemmer sig blandt kunstværkerne i museets udstillingssale. Søndag er der desuden åbent juleværksted for børn og unge i Billedskolen.