fbpx

Erik A Frandsen i museets samling

25. august – medio januar 2020

(Udstillingen præsenterer en stor del af de værker som var at opleve i forbindelse med årets sommerudstilling ‘Erik A. Frandsen i Horsens Kunstmuseums samling’)

Erik A. Frandsen er en velkendt figur på den danske kunstscene, og har markeret sig siden begyndelsen af 1980’erne, hvor han blandt andet var en del af ‘De vilde unge’ og var med til at starte det kunstneriske atelierfællesskab ‘Værkstedet Værst’, der gennem både individuelle og kollektive arbejdsprocesser udforskede kunstens alsidige muligheder. Erik A. Frandsen er en autodidakt alsidig kunstner, der har en meget intuitiv tilgang til kunsten, især hvad angår materialer og arbejdsmetode. Han arbejder med mange forskellige medier; alt lige fra maleri, fotografi, mosaik, stål, neon og scagliola indgår i hans kunstneriske udfoldelser.

Erik A. Frandsens kunstværker centrerer sig ofte omkring det trivielle og flygtige liv; mange af værkerne fremstår som snapshots af tilfældige situationer, såsom hans familie, stilleben i kunstnerens atelier og blomster kompositioner fra stuebordet, er motiver han ofte genbesøger i sin kunst.

Som mange andre kunstnere, søger Erik A. Frandsen at indfange det flygtige øjeblik og forevige dem i sin kunst, her er det dog også indfangningen og oversættelsen af disse øjeblikke, der udgør et helt centralt tema i Erik A. Frandsens kunst.

I forbindelse med årets store sommerudstilling med Erik A. Frandsen publicerede Horsens Kunstmuseum et katalog med tekst af Kamma Overgaard Hansen. Kataloget koster kr. 49 og kan købes på museet og her. 

Arles – mon amour – no pasaran 2, 2015 The Boy, 2007 Erik A. Frandsen værk