fbpx

Det nordiske landskab

3 november 2001 – 6. januar 2002

I forbindelse med Ragna Róbertsdóttir udstilling viser Horsens Kunstmuseum en mindre særophængning af værker fra museets egen samling af landskabsmalerier suppleret med lån fra Vejle Kunstmuseum. Vi har ønsket at sætte fokus på det nordiske landskab som forskellige kunstnere har set og gengivet det. Der er tale om enkelte sporadiske nedslag indenfor nordiske landskabsmaleri, der spænder fra det detaljeret naturalistiske over det ekspressive til det stort anlagte nonfigurative udtryk. Blandt kunstnerne kan nævnes Sven Havsteen-Mikkelsen, Tróndur Patursson, Júliana Sveinsdóttir, Samuel Joensen-Mikines, Ingalvur av Reyní, Robert Dueholm Jessen, Bengt Koch, L.A. Ring, P.C. Skovgaard, Poul S. Christiansen, Karl Bovin, Jens Søndergaard, Lauritz Hartz, Poul Ekelund og fra den unge generation Peter Bonde og Sonny Tronborg.