
Juli
Det sker i juli
Deltag i grais byvandringer i Horsens midtby:
Lørdag den 26. juli kl. 11.00-12.00 om midtbyens offentlige skulpturer
v/formidlingsmedarbejder Judith Høgh
På byvandringen vil man bl.a. se værker af Michael Kvium, Tal R og Kirsten Ortved.
Mødested: KUBEN, Søndergade 13 8700 Horsens
Tirsdag den 29. juli kl. 14:00-15.00 om midtbyens gavlmalerier
v/formidlingsmedarbejder Judith Høgh
På byvandringen vil man bl.a. se værker af Peter Birk, Phuc van Dang og Rune Christensen
Mødested: Ved Peter Birks værk, Gersdorffsgade 13 8700 Horsens
Praktisk information:
Alle byvandringerne varer cirka 60 minutter.
Byvandringerne er gratis og kræver ikke tilmelding på forhånd.
Husk påklædning efter vejrforholdene, da arrangementerne foregår udendørs.
Lørdag den 5. juli 2025 (sommerferien) fra 11.00-16.00 med gratis entré
Hele dagen er der legestue, workshop-område og papirjagt rundt i museets udstillinger.
Kl. 13.30 er der offentlig omvisning rundt i museets aktuelle udstillinger.
v/formidlingsmedarbejder Ida Visti. Omvisningen starter ved skranken og er gratis, kræver ingen tilmelding – man møder blot op.
Til familiedage kan I bl.a. komme til omvisning, workshops, slappe af i vores sofa, nyde en frokost eller en kop kaffe, lege i legeområdet. Ellers kan I blot komme og nyde kunsten og atmosfæren på kunstmuseet sammen som familie.
Der vil være gratis entré for alle på familiedage.
Workshop: Lav dit eget flag
I særudstillingen “Almost not spoken yet” af kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang er det svært at undgå at se de mange fine flag. Flagene er lavet i forskellige farverige tekstiler, der er indsamlet fra alle verdenshjørner, og på dem er der forskellige motiver og citater, der får en til at tænke på sin plads i verden.
Men hvordan ville det se ud, hvis du skulle lave et flag? Ville det være farverigt eller simpelt? Skulle der stå noget på det? Eller skulle dit yndlingsdyr måske være plantet lige i midten af flaget? Det heldige er, at du helt selv bestemmer, hvordan det skal se ud! Kom og lav dit eget flag i Horsens Kunstmuseums workshopområde.
Du må gerne tage dit (eller dine) flag med hjem, når din dag på museet er omme – så kan du flage på dit værelse eller give det til en god ven!
Workshoppen er gratis efter betalt entré og vil være tilgængelig sommeren over. Børn og unge under 18 år har gratis entré til museet.
Skulpturjagt i parken
Vidste du, at der er skulpturer i parken udenfor Horsens Kunstmuseum? Det gør du nu! Tag din familie i hånden, gå på opdagelse i parken og svar på spørgsmål om skulpturerne. Hvis det er svært, kan du få en voksen til at hjælpe dig. Kom og få et kort og et svarpapir i skranken – hvis du finder alle svarene og afleverer papiret bagefter, får du en overraskelse!
Skulpturjagten er gratis efter betalt entré. Børn og unge op til og med 18 år har gratis entré til museet.