Christian Lemmerz
Fredag den 9. februar – søndag den 25.februar 2018
Christian Lemmerz er en af de væsentligste hjørnesten i Horsens Kunstmuseum samling af skulptur og installation fra 1980érne og frem til den dag i dag. Skulpturerne spænder vidt i materialer fra ’Fettbaby’ en skulptur fra 1985, skabt i margarine til marmorskulpturen ’Selbst Suiside Terrorist’ fra 2000 – 2002.
I Christian Lemmerz kunstneriske praksis ses en tydelig materialenysgerrighed, som efterlader beskueren et sted mellem skuelyst og afsky, hvilket også tydeligt ses med skulpturen ’Selbst Suiside Terrorist’. Skulpturen forestiller Christian Lemmerz selv som han ville se ud, hvis han ofrede sig selv som selvmords terrorist.
På den aktuelle ophængning er det muligt at opleve værkerne:
Levertegning (a-c), 1994, tegning
Selbst (Suizide Terrorist), 2000-2002, skulptur
Heroine, 2017, tegning
Selvportræt, 1992, skulptur
Melancolinia, 1988-1989, skulptur
Pig, 1992, skulptur
Dopo la Storia (Lúna, der zwilling, Met, Emet), 1997, installation