Sommerudstilling 2008
Årets sommerudstilling er vanen tro med værker fra samlingen. I år har vi et særligt fokus på Christian Lemmerz, der netop dette forår har beriget Søndergade med den meget fine og tankevækkende skulptur Madonna (Dafur). Herudover udstiller vi et udvalg af museets internationale samling og udvalgte værker af Kirsten Ortwed og Michael Kvium, bl.a. skulpturen Deep White.
Vi vil også præsentere nogle af de senere generationer af kunstnere, der har fundet vej ind i museets samlinger, f.eks. Tal R og Martin E. Andersen.