Nina Sten-Knudsen Landskabet senere
11 marts – 4 juni 2000
Siden Nina Sten-Knudsen i 1982 markerede sig blandt de „unge vilde”, har hun bevæget sig stadig mere mod landskabets vide horisonter. Udstillingen består af 6 store malerier fra perioden 1998-99, hvor Nina Sten-Knudsen i stort format fremmaler det romantiske landskab i smukke gyldne farver med en egen patina. Det betyder dog ikke, at der er tale om et klassisk nostalgisk landskabsmaleri, hvor en storladen natur indordner sig i et tredimensionalt rum. Disse senere landskabsmalerier sætter centralperspektivet ud af kraft, til fordel for et bredere spekter, hvor mange forskellige fortællinger foregår på flere planer. Udstillingen blev under stor opmærksomhed vist på Ny Carlsberg Glyptotek i efteråret 1999. Det er en udstilling der bør ses – og så i Horsens Kunstmuseums fantastiske rammer.
Læs mere