6.B har skabt collager til de syv dødssynder
I forbindelse med Horsens Kunstmuseums aktuelle udstilling ‘Anger’ i foråret 2017 har 6.B fra Byskolen afd. Kildegade arbejdet med collager omkring de syv dødssynder. Collagerne kan opleves i museets madpakkeborde på 1. sal. Tidligere har projekterne været med udgangspunkt i danskfaget og haft fokus på noveller og lyrik. Denne gang er det faglige valg kristendom. Her har de fokuserer på at forstå begreberne; stolthed, frådseri, grådighed, begær, jalousi, dovenskab og vrede. Tidligere har de arbejdet med at forstå kunsten – at se det visuelle – og så omsætte dette til ord, sætninger og tekster. Men denne gang har opgaven været at forstå ordene – at se ordenes kompleksitet – og så omsætte det til kunst. Dette betyder at eleverne hver har valgt en dødssynd og omsat denne til deres helt egen unikke collage.
Arbejdet med collagerne er sket i samarbejde med Billedskolen og er gavmildt støttet af MÆRK BYEN.