Workshop: Lav dit eget flag

I særudstillingen “Almost not spoken yet” af kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang er det svært at undgå at se de mange fine flag. Flagene er lavet i forskellige farverige tekstiler, der er indsamlet fra alle verdenshjørner, og på dem er der forskellige motiver og citater, der får en til at tænke på sin plads i verden.

Men hvordan ville det se ud, hvis du skulle lave et flag? Ville det være farverigt eller simpelt? Skulle der stå noget på det? Eller skulle dit yndlingsdyr måske være plantet lige i midten af flaget? Det heldige er, at du helt selv bestemmer, hvordan det skal se ud! Kom og lav dit eget flag i Horsens Kunstmuseums workshopområde.

Du må gerne tage dit (eller dine) flag med hjem, når din dag på museet er omme – så kan du flage på dit værelse eller give det til en god ven!

Workshoppen er gratis efter betalt entré og vil være tilgængelig sommeren over.  Børn og unge under 18 år har gratis entré til museet.