”Lige så snart jeg kender min form og teknik, mister jeg interessen,” har Lars Nørgård udtalt.

Hvor Lars Nørgårds arbejder i de tidligere år var karakteriseret af abstraktioner, som var styret af mere planlagt opbygning, gik kunstneren nu ind i en periode, hvor billedet måtte udvikle sig, som billedet nu engang krævede. Et centralt værk i denne periode er Velouria fra 2007.

Malerierne fra denne tid var ofte i store formater, kendetegnet ved et meget ‘tæt rum’ af farver og former holdt sammen af sorte konturer og streger. Det er ekspressivitet og abstraktion for fuld udblæsning, dog stadig med fragmenter af genkendelige former, der synes at gøre den visuelle oplevelse i værkerne uendelig. Det stærke koloristiske udtryk i billedet gør værkets billedrum mere uigennemtrængeligt, netop fordi den enorme abstraktion gør det svært at se, hvad der er op eller ned, og hvad der er og ikke er noget i billedet. Oplevelsen af værket bliver derfor uendelig, fordi der, på trods af at mange af formerne har skarpe konturstreger, faktisk ikke er nogen fast form i værket.

Velouria. 2007
Olie på lærred. 270,0 x 230,0
Købt 1/1-2008
Inventarnummer: 1157