Ugens kunstner Martin Erik Andersen

Martin Erik Andersen arbejder i et udvidet felt, hvor genrer, materialer, tider og kulturer flyder sammen i et metafysisk rum, som ofte starter, hvor sprogets muligheder slutter.
Siden slutningen af 1980érne har han markeret sig på kunstscenen med sine særegne værker, ofte skulptur og skulpturelle objekter, men også tegning, tekstil og lyd. Værkerne bærer ofte på mange lag af betydninger og der trækkes på et klart register af referencer til både kunst – og kulturhistorien.

I Horsens Kunstmuseum samling ses en lang række værker af Martin Erik Andersen skabt i perioden 1991 – 2022. Det første værk museet erhvervede til samlingen var skulpturen Construzione Legittima fra 1991.

Martin Erik Andersen er født i 1964. Han er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1992 og bor og arbejder i dag i København. Martin Erik Andersen modtog Eckersberg Medaljen i 2004, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat i 2010 samt Thorvaldsens Medalje i 2014.

 

Construzione Legittima
1991
Erhvervet den 8. marts 1996
Inventarnummer: 898
Foto: Horsens Kunstmuseum