Ugens kunstner – Lilibeth Cuenca Rasmussen
Lilibeth Cuenca Rasmussen er født i Manila, Philippinerne 1970. Hun er uddannet fra Det Danske Kunst Akademi (1996-2002) og bor og arbejder i København. Lilibeth Cuenca Rasmussen skaber performancekunst og bearbejder forskellige aktuelle tematikker og medier som video, fotografi, skulpturer og illustrationer. Udgangspunktet for hendes fortællinger er med en kritisk og humoristisk tilgang til emner som identitet, kultur, religion, køn og sociale relationer.
Lilibeth Cuenca Rasmussen repræsenterede Danmark ved Venedig Biennalen i 2011 med performancen ‘Afghan Hound’. Performancen er efterfølgende blevet bearbejdet og står nu som en række skulpturer og en performance video.
Horsens Kunstmuseum erhvervede videoværket ‘Afghan Hound’ og en skulptur værket ‘Afghan Hound’ og værket ‘Victoria’ i 2015.
Værket Afghan Hound handler om de kønsspørgsmål, der opstår, når mænd og kvinder lever hver deres adskilte liv under et maskulint magtregime. Selve kostumet som tager udgangspunktet er inspireret af hunderacen Afghansk mynde. Lilibeth Cuenca Rasmussen skifter mellem fire forskellige identiteter med kostumet: en dreng, en pige, en voksen kvinde og en voksen mand.