Ugens kunstner – Christian Lemmerz
Billedkunstneren og skulptøren Christian Lemmerz er født 1959 i Karlsruhe, Tyskland. Han er uddannet på Kunstakademiet i København årene 1982-86. Før dette tilbragte han fire år på Kunstakademiet i Carrara, Italien. Imidlertid er det i performancegruppen Værst og i udstillings- og arbejdsfællesskabet Værkstedet Værst under sin danske akademitid, at Christian Lemmerz udviklede sig som den grænseafprøvende kunstner som vi kender i dag.
Christian Lemmerz har i over 40 år insisteret på at få kroppen, smerten og livets vrangsider frem i rampelyset. Tilbage i 1994 blev Christian Lemmerz landskendt for sin opsigtsvækkende installation Scene, der blev præsenteret på Esbjerg Kunstmuseum 1994. Christian Lemmerz er udover at være en særdeles dygtig billedhugger en utrolig talentfuld tegner. Han har igennem hele sit virke formået at fastholde sin kunstneriske integritet og budskab, samtidig med at han har udvist en unik evne til hele tiden at afprøve nye grænser og muligheder for sit kunstneriske udtryk via et intenst og konsekvent eksperimentarie med stedse nye skulpturelle udtryksformer, teknikker og materialer.
Horsens Kunstmuseum erhvervede i 1985 den første skulptur Førstehjælpsskulptur fra samme år til museets samling af eksperimenterende samtidskunst. Siden er over tyve kunstværker fordelt på skulptur, tegning og maleri fulgt den fortsat voksende samling. Derudover har Christian Lemmerz været udstillingsaktuel på Horsens Kunstmuseum med udstillingerne: Requiem i 1987, Limbo i 1991, Dopo la Storia i 2004, Christian Lemmerz City of God i 2006, Christian Lemmerz eine gruppenausstellung i 2013 og senest Nobert Tadeusz & Crhistian Lemmerz i 2020.
Fettbaby. 1985
Margarine, gips, jern, træ. 111,0 x 84,5 x 55,0 cm
Købt 1986
Inventarnummer: 569