fbpx

Billige solbriller: The Dark Side of The Painting, Toastmaster og Søvnløs telefonbruser tæller får. 1983 (fællesmalerier)

Værkstedet Værstblev dannet i 1981 som et atelierfællesskab, et arbejdsfællesskab uden et egentligt program og med en arbejdsform baseret på improvisation. Værkstedet Værst blev etableret af Dorte Østergaard Jakobsen og Erik A. Frandsen, der inviterede Christian Lemmerz til Danmark, samt Ane Mette Ruge, som blev en del af værkstedet sammen med den hollandske kunstner Jacob Schokking.Inge Bech Hansen kom til og endelig Lars Nørgård, der startede som elev ved Værkstedets Kunstskole, et temmelig uformelt tilbud til arbejdsløse under AOF. 

Vigtigt var, at der blev arbejdet med projekter. I begyndelsen var selve projektkarakteren i forgrunden, men sidenhen opstod også interessen for resultatet. Disse tre fællesmalerier: ‘Uden titel’ fra 1983, ‘Dødningetoast’ fra 1983 og ‘Uden titel’ fra 1983 blev skabt af Erik A. Frandsen, Christian Lemmerz og Lars Nørgård og er netop udtryk for et projekt. De er skabt til en udstilling på Borup Rådhus i efteråret 1983. Udgangspunktet har været gråt i gråt, og de tidstypiske materialer var billig plastikmaling, lagenlærred og masonit.

De oprindelige titler på værkerne har været gået i glemmebogen i mange år, og derfor har Lars Nørgård givet dem nye titler i 2020.

Billige solbriller: The Dark Side of The Painting, 1983 (fællesmaleri) 
Akryl på lagenlærred. 169,5 x 124 cm 
Købt 27-6-1995 
Inventarnummer: 830 

Toastmaster, 1983 (fællesmaleri)
Akryl på masonit. 82,0 x 56,0 cm 
Købt 11-4-2016 
Inventarnummer: 1389 

Søvnløs telefonbruser tæller får, 1983 (fællesmaleri)
Akryl på lagenlærred. 126,0 x 76,2 cm 
Købt 11-4-2016 
Inventarnummer: 1390 

Fotos: Jacob Friis-Holm Nielsen