fbpx

This is Only a Temporary Place to Stay. 1982

This Is Only a Temporary Place to Stay er et maleri, der er helt karakteristisk for Lars Nørgårds kunstneriske standpunkter i 1982. Nøgleordene er ekspressivitet, heftighed og humor, men også billige materialer. Maleriet strider imod mange af de kunstneriske principper, kunstneren tidligere havde lært.

Lars Nørgård søgte med sin kunst i denne periode en ny æstetik, som kunne formidle den nye samfundsstruktur i 1980’erne; han tog således afstand til de tidligere faste strukturer i kunsten netop ved at sætte den fri på en ny måde, hvilket især manifesterede sig gennem materialevalg, farver og indhold. Nu fandt alt, som netop ikke var skønt eller smukt, vej ind i maleriet og dets kaotiske opbygning, hvor afbildninger af fjedre, redskaber og indtørret afføring danner nogle udefinerbare former. Det er spor af 1980’er-begrebet ‘grimhedens æstetik’, som får lov at råde over maleriet.

This is Only a Temporary Place to Stay. 1982
Akryl på lagenlærred. 170,0 x 190,0
Gave 18/12-2010 fra kunstneren
Inventarnummer: 1203