Street Art i Horsens midtby

Horsens er fyldt med fantastisk, fascinerende og farverig street art.
Sammen med Horsens Kunstmuseum har Horsens Kommune inviteret både lokale, nationale og internationale kunstnere til at udsmykke en række gavle og stræder i Horsens midtby. Gå på opdagelse i kategorierne, hvor du kan se alle værkerne.

Lyst til at opleve byens fede street art værker?
Få rutevejledninger fra det ene værk til det andet, ved at anvende kortet.

Download kortet her:

Street Art Map Horsens

BYVANDRINGER

Det er desuden muligt at booke byvandringer hvor man kan opleve Horsens Street Art.

Du kan booke følgende to ruter:

1: Oplev midtbyens moderne skulpturer:

På denne byvandring kommer vi forbi midtbyens highlights af offentlige skulpturer. Vi ser på værker af kunstnere som Bjørn Nørgaard, Michael Kvium og Christian Lemmerz og ser nærmere på hvad det er skulpturer og kunst kan bidrage med til det offentlige rum.

Varighed: 1 time
Pris: 500 kr. pr. påbegyndt time

2: Street art i Horsens: 

På denne byvandring ser vi nærmere på nogle af alle de nye Street art værker som Horsens er blevet beriget med siden 2013. Her vil det være muligt at opleve værker af kunstnere som CNP One, Örnduvald, Chifumi, Isaac Malakkai og Morik.

Varighed: 1 time
Pris: 500 kr. pr. påbegyndt time

 

Omvisninger/Byvandringer bestilles på tlf. 76 29 23 70 eller mail: avd@horsens.dk.

Omvisninger/Byvandringer skal bestilles 14 dage i forvejen af hensyn til vores
omvisere og betragtes som en forespørgsel indtil godkendt af museet.

Der er kan være perioder hvor vi ikke kan imødekomme efterspørgslen på byvandringer så book i god tid.

 

MALEBOGSARK

Her kan du downloade Mærkbyens malebogsark så du selv kan farvelægge gavlmalerierne.

Millo – Åboulevarden

Frau Isa – Allegade

Don John – Havneallé

Chifumi – Mælketorvet

Andrea Wan – Åboulevarden