Ib Braase flytter til Frankrig i 1968 og bosætter sig i Marcousssis, en forstad til Paris, sammen med ægtefællen Ragna og deres to børn. Her får han nære kontakter til den parisiske eksperimenterende kunstscene og bliver derfor påvirket af internationale strømninger. Han begynder tilmed at udstille på ’Salon de la jeune sculpture’, som var en udstillingsplatform i Paris, der fokuserede på tidens nye tendenser inden for skulpturkunst. Dette er med til at skubbe hans kunst i en ny og eksperimenterende retning. Det er tydeligt, at Ib Braase nu begynder at udfordre og videreudvikle sin tilgang til skulpturmediet ved at integrere en række forskellige materialer i samme skulptur, som her jern, aluminium, bronze og bemaling samt fragmenter af tidligere skulpturer. Ud fra hans arbejde med isolerede, massive objekter ofte hugget i sten i 50’erne og den begyndende opløsning af skulpturens volumen samt en interesse for skulpturens indre rum i 60’erne vokser en interesse for og en undersøgelse af mere åbne og rumlige konstruktioner.

Værkets spinkle stillads-lignende konstruktion ligger på grænsen mellem, hvad man vil kalde en skulptur, og hvad man vil kalde en installation. Det er en åben og luftig konstruktion, som udfolder sig i rummet og inddrager selve rummet og beskueren som en aktiv del af det åbne billedrum, der bliver skabt. Man ser lige igennem skulpturen, når man kigger på den og på den måde bliver det omgivende rum en vigtig del af skulpturens udtryk. Skulpturen er sammensat som en firkant og indrammer altså et særligt sted, hvilket understreger vigtigheden af rummet.

Skulptur. 1969-76
Jern, bronze, aluminium, bly, træ og bemaling
171,5 x 175,0 x ca. 122,9 cm
Gave 20/5-2015 fra Ny Carlsbergfondet
Inventarnummer: 1330