Et atelierbesøg hos Lars Nørgård i Hjørringgade i 1984 resulterede i, at maleriet Schlager, som netop var blevet malet, blev den første erhvervelse af kunstneren til Horsens Kunstmuseum. Materialevalget er meget tidstypisk for 1980’er-kunsten på dette tidspunkt, dvs. plastbinder, industriel akrylfarve, her Dyrups Hit, olie, fernis som bindemiddel, sikkativ for at få den noget blandede substans til at tørre samt aluminiumsfarve på ubleget lærred banket fast på en blændramme af lægter.

I maleriet ses en figur som kan ligne en fakir med horn, der spiller for en slange, som måske mest af alt ligner en ål. Schlager lægger sig stilmæssigt op ad Værkstedet Værsts eksperimenterende muddermalerier, hvor billige og for maleriet fremmedartede materialer blev anvendt i værkerne.

Maleriet var endnu ikke erklæret dødt i Danmark på dette tidspunkt, så kunstnerne, og særligt Lars Nørgård, tog maleriet til grænsen af, hvad lærredet kunne bære i næsten bogstavelig forstand med alle de materialer, han fyldte på det. ‘Grimhedens æstetik’ var et af nøgleordene i denne periode, og værket Schlager med sine mange lag af maling, primært holdt i mørke farver, ligger klart i den retning. Billedkunsten skulle være grim.

Schlager. 1984
Plastbinder, akrylfarve (Dyrups Hit), olie (fernis som bindemiddel, sikkativ som tørremiddel) samt aluminiumfarve på ubleget lærred. 200,0 x 150,7
Købt 6/12-1984
Inventarnummer: 490