Ib Braase lærte sig i starten af 1960’erne at støbe hos bronzestøberen Termann Sørensen, og op gennem årtiet støber han selv bronzeskulpturer, der udtryksmæssigt varierer mellem relieffer, abstrakte organiske forløb, massive udformninger og spinkle konstruktioner. Braase arbejder i denne periode overvejende abstrakt, og han udvikler langsomt en tendens hen i mod en opløsning af volumen og en opløsning af den klart afgrænsede skulptur modelleret af massive, enkle og rene former. Han løsriver sig med andre ord fra akademiets konventioner for, hvad god kunst og god smag er.

Et markant træk ved Ib Braases skulpturer bliver værkernes processuelle karakter. Braase lader ofte støbekanalerne stå synligt tilbage som markører på skulpturens tilbliven. Ved støbning af skulpturer i bronze hældes den varme, flydende bronze i en form gennem støbekanaler, som normalt bortskæres, når bronzen er hærdet. Ved at lade disse indgå som en del af det færdige udtryk, påpeger han hvordan de enkelte trin i den kunstneriske proces er vigtige.

Reliefskulptur. 1966
Bronze på sokkel af kalksten. 70,1 x 49,0 x 11,0 cm
Gave 20/5-2015 fra Ny Carlsbergfondet
inventarnummer: 1328