Braases tidlige værker er generelt præget af to modstridende påvirkninger, som han fik fra henholdsvis Astrid Noack og professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Aksel Jørgensen. Noack tog ofte udgangspunkt i menneskekroppen (særligt kvinder og børn) og arbejdede ud fra en tanke om afsluttede skulpturer i enkle stillinger udformet i overordnede former. Skulpturens former må fornemmes indefra og opstå på baggrund af en forståelse af skulpturens masse, kerne og indre opbygning.

Aksel Jørgensen havde virke på Akademiet i over 30 år og fik stor betydning for flere generationer af unge kunstnere. Under Ib Braases tid på Akademiet afholdte Aksel Jørgensen ugentlige, velbesøgte forelæsninger om maleriets historie og billedsprog, hvilke Ib Braase deltog i og blev inspireret af. Braase gik også til tegning hos ham – mest af alt for at tale med ham om kunst. Jørgensens tilgang til kunst var udpræget systematisk, analytisk og matematisk, og han fokuserede på vigtigheden af at kende til motivets geometriske grundlag både ved aflæsning og aftegning. For Aksel Jørgensen var bevidstheden om billedets opbygning og billedsprogets virkemidler af stor betydning. Han repræsenterer dermed en anden og mere analytisk tilgang til aflæsningen og skildringen af krop og rum end Astrid Noack. For Braase resulterede det i en opmærksomhed på figurernes grundlæggende skelet og på de formelle rammers betydning for de erfaringer, som et kunstværk kan bibringe.

Ragna. 1958
Bronze. 40,7 x 21,0 x 26,5 cm.
Gave 20/5-2015 fra Ny Carlsbergfondet
Inventarnummer:  1322