I midt-80’erne havde Lars Nørgård brug for et stilmæssigt holdepunkt og ønskede at vende tilbage til det mere figurative maleri. Han kastede sig over portrætgenren med sit helt særlige figurative univers. Det er dog ikke portrætmaleri, som man kender det i klassisk forstand, Lars Nørgård arbejdede med; han kastede nærmere et mere underfundigt og anderledes blik på genren. I første omgang malede Lars Nørgård sine egne kunstnerkollegaer som enkeltportrætter. Han startede med Christian Lemmerz, som ofte kom forbi hans lille lejlighed på Nørrebro i København, og siden malede han Michael Kvium, Erik A. Frandsen, Dorte Dahlin, Claus Christensen, Peter Bonde, Berit Jensen, Inge Ellegaard og Lars Ravn.

Alle portrætmalerierne er malet ud fra hukommelsen, uden at nogen af de portrætterede har stået model, og derfor kan man også se et meget karikeret ekspressivt udtryk i eksempelvis portrætmaleriet af kunstneren Michael Kvium. Senere opstod værker, hvor kunstnerkollegaerne var statister i Lars Nørgårds fortællinger.

Portræt af Michael Kvium. 1985
Olie på lærred. 80,0 x 60,5
Købt 13/3-1989
Inventarnummer: 675