Oplev VTS (Visual Thinking Strategies) på Horsens Kunstmuseum

Horsens Kunstmuseum tilbyder nu VTS samtaler i samarbejde med kunstformidler og facilitator Anne Østergaard Olesen.

VTS Danmark udtaler:“Visual Thinking Strategies er en anerkendende kunstformidlingsmetode, der støtter børn og unge i at udvikle: refleksion, kritisk tænkning, sociale kompetencer og kommunikationsevner via det at observere og tale om kunst i en gruppesammenhæng.

Metoden tager udgangspunkt i børnenes og de unges egne erfaringer og observationer gennem en gruppedynamisk proces, hvor de lærer at lytter til hinandens forskellige synspunkter. Ved at lade børn og unge fortælle, hvad de ser i et kunstværk, lærer man dem at reflektere, kommunikere og argumentere på baggrund af hvad de ser.”

I en VTS samtale er det børnene og de unge, der er på banen. Der er ingen forkerte svar og observationer – facilitatoren forholder sig neutral, og fungerer som en ordstyrer, der parafraserer og samler op på det, der bliver sagt. Det er et trygt rum, hvor man ikke kan sige noget forkert. Her bliver man hørt og anerkendt.

 

Praktisk information:

Yderligere information om VTS Danmark kan læses her. 

Pris for skoler og øvrige institutioner 250 kr., for øvrige forløb er prisen 500 kr. i museets åbningstid. Varighed ca. 60 minutter.

 

Introforløb – få tre betal for to (for skoler og øvrige institutioner):

1 VTS samtale  i klassen ude på jeres skole

2 VTS samtaler på Horsens Kunstmuseum

Samlet pris 500 kr. inkl. moms. 

 

For yderligere information og booking af VTS forløb kontakt venligst Anne Veng Dahl, 76292370 eller avd@horsens.dk.

Stemningsbillede fra MUKA One of those days, days af Michael Kvium