fbpx

minutes, hours, days, week, 2010

minutes, hours, days, week, 2010

Gudruns Hasles værk minutes, hours, days, week består af syv store broderier, et for hver af ugens syv dage. Hvert broderi består af broderede tekstregistreringer med præcise klokkeslæt for, hvad kunstneren foretog sig på et bestemt tidspunkt hver dag i løbet af ugen, f.eks.: ”Tuesday 7.02 am Kis my boyfrent” eller ”Thursday 11.14 am pot on ma kop”.

Det tekstbaserede værk understreger igen, hvorledes Gudrun Hasle bevidst bruger sin ordblindhed som en af de væsentlige parametre i sin kunstneriske praksis. Værket er dybt forankret i Gudrun Hasles eget liv, da det kan opleves som en dagbogsoptegnelse over hendes eget levede liv, både fordi det direkte refererer til kunstnerens oplevelser og gøremål i den forgangne uge, og fordi hendes egen håndskrift er broderet ind i værket. Gudrun Hasles primære medie er broderiet, hvilket indskriver sig i debatten om broderi som kunstnerisk medie, idet det tilbage i tiden blev anset for kun at være en ’kvindesyssel’, mens det i dag er et medie, som mange samtidskunstnere i verden benytter sig af.

 

 

minutes, hours, days, week, 2010

Broderi

Erhvervet den 7. maj 2021

Donation fra 15. Juni Fonden