I ‘Maleriets rum’ eksperimenterer Michael Kvium netop med at overskride grænserne i maleriets rum. Værket består af fire malerier med forskellige billedplaner, der overlapper hinanden. Her samles den narrative billedfortælling ikke, men brydes derimod op i sin helhed med en collageagtig sammenstilling af lærreder i et stort format. De koloristiske og dystre farver, der ofte knyttes til Michael Kviums motivverden, er her ikke så fremtrædende, idet farvevalget er mere nedtonet.

I maleriets venstre side ses et felt af en grå flade, hvorpå der er malet sorte æg i yderst virkelighedstro gengivelse. De spreder sig faktisk uden for lærredet, idet der på væggen er opsat tre æg i støbejern, der altså fysisk overskrider maleriets rum. Ægget som symbol forbindes i kunsthistorisk sammenhæng med det cykliske og livgivende. Ved at gøre æggene sorte fremmaner Michael Kvium imidlertid en modsætningsfyldt symbolik: ægget knyttes til både liv og død.

Døden forekommer også nærværende, idet der på værkets højre side ses et forkrøblet, androgynt individ, der trods sin kødelighed er iført en dødningemaske. I hænderne på denne ses en spand med rød maling, som hældes og løber ned ad lærredet. Med sin farve og konsistens giver malingen associationer til blod. Døden er tæt forbundet med livet, og dette husker Michael Kvium både sig selv og sit publikum på. På det største lærred i ’Maleriets rum’ har kunstneren også valgt at skildre sig selv i gang med at male denne dødsfigur med farven fra spanden, der hænger ved på malerpenslen. Ligesom i ‘Selvportræt’ fra 1985 tematiserer Michael Kvium endvidere menneskets skyggesider, idet en livagtig skygge med drejet hoved og malerpensel i hånden ses centralt i ’Maleriets rum’.

Maleriets rum, 1996-2001
Olie på lærred og støbejern. Æg: ca. 6 x ca. 4,5, grå: 130 x 110,5, portræt: 190,0 x 170,5, figur: 164,5 x 150, lyserød: 60,0 x 60,0 cm
Købt 8/10-2001 med tilskud fra Statens Museumsnævn
Inventarnummer: 1069