Lars Nørgård (f. 1956) har siden 1984 været en af hjørnestenene i Horsens Kunstmuseums samlinger. Museets samling af Lars Nørgård er ikke komplet, men den fremstår helstøbt og repræsentativ for den kontinuerlige udvikling, Lars Nørgård har gennemgået i løbet af sin kunstneriske karriere. Samlingen rummer særligt maleri og tegning samt eksempler på kunstnerens arbejde med grafik og en enkelt skulptur.

Lars Nørgårds vej ind i billedkunsten var noget utraditionel. Først tog han tre år på Skolen for Brugskunst i København. Hans drøm var på dette tidspunkt at blive illustrator. Det var dog i sidste ende kunsten, der for alvor trak, så Lars Nørgård drog mod San Francisco, hvor han blev optaget på Academy of Art College. I USA blev Lars Nørgård særligt optaget og inspireret af de amerikanske abstrakte kunstnere Philip Guston (1913-1980) og Richard Diebenkorn (1922-1993), som skabte et kunstnerisk fundament for en mangeårig fascination og udforskning af forholdet mellem abstraktion og figuration i maleriet.

Siden blev Lars Nørgård en del af Værkstedet Værst i forbindelse med etableringen af dette kunstnerfællesskab i 1982 efter at have meldt sig under fanerne allerede i 1981. Værkstedet Værst havde som kunstnerfællesskab ikke noget fast program, men mere en arbejdsmetode, der kom til udtryk gennem kunstnernes indbyrdes samarbejde. De forholdt sig ikke til originalitet som et mål for deres kunstneriske produktion. Kunsten skulle improviseres og påvirkes af verden omkring dem som en flydende kraft. Slutresultaterne skulle bestemmes af processerne, som kunne ændre sig løbende og dermed også ændre grundidéen. Værkstedet Værst ønskede ikke at beskrive kunst, men at skabe den. Indholdet var derfor relativt, og et koncept kunne bibeholdes, indtil det ikke længere var relevant eller brugbart for kunstnerne.

Idéen til Værkstedet Værst var undfanget af kunstnerne Erik A. Frandsen og Christian Lemmerz, som Frandsen havde mødt i Italien. De startede op med en række mindre projekter i 1981, og i januar 1982 startede den eksperimenterende kunstskole som Lars Nørgård havde meldt sig til i efteråret 1981. I begyndelsen bestod Værkstedet Værst af kunstnerne Erik A. Frandsen, Dorte Østergård Jacobsen, Inger Bech Hansen, Anne Mette Ruge, Lars Nørgård, Jacob Schokking og Christian Lemmerz, men flere kom til med tiden. Der var ikke megen undervisning i traditionel forstand hos Værkstedet Værst. Det væsentlige var idéudvikling og gensidig kritik af hinandens arbejde samt udstillingsbesøg, hvor det, de oplevede, blev diskuteret. Hen mod 1983 begyndte Værkstedet Værst langsomt at gå i opløsning.