Kirsten Ortwed
Cinque Terre. 2002
Bronze og onyx
Gave 28/11-2019 fra Statens Kunstfond
Hvert år indkøber Statens Kunstfond værker af de bedste danske samtidskunstnere og kunsthåndværkere for at låne værkerne ud til offentlige institutioner som hospitaler, skoler, børnehaver og retsbygninger. 10-15 år efter at værkerne er indkøbt af Kunstfonden, har statsanerkendt museer i Danmark mulighed for at søge om værker, som de vurderer har sådan en betydning for den fælles kulturarv, at de hører hjemme på et museum. Omkring 10 % af Kunstfondens indkøbte værker kommer på museum.
”Samtidskunsten skal være tilgængelig for så mange som muligt. Derfor køber Kunstfonden hvert år kunst af både nye og mere etablerede danske kunstnere, der kan lånes af offentlige institutioner som skoler og hospitaler, hvor kunst så bliver en del af hverdagen. Nogle af de indkøbte værker kommer nu på landets museer, hvor de har fagligheden til at passe på værkerne, så de også fremover vil komme danskerne og vores fælles kulturarv til gode.” Jeannette Ehlers, Formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst.