Erik A. Frandsens udforskning af grafikken begyndte allerede i starten af hans kunstneriske karriere i 80’erne og står som en vigtig del af kunstnerens arbejde igennem årene. Frandsen eksperimenterer med og udforsker grafikken som medie, ligesom han gør det med så mange andre medier, men særligt grafikken indtager en vigtig plads som en grundsten i Frandsens videre arbejde med maleriet.  

Grafik er et medie, der muliggør produktion af mange originale eksemplarer af samme kunstværk. Ordet grafik har sin oprindelse i det græske ord graphein, der betyder at skrive eller at tegne. I dag henviser grafik dog som udgangspunkt til trykte kunstneriske værker og ikke tegnede værker, som ordet har sin oprindelse i.  

1980’ernes ekspressive ’unge vilde’ kunstnere anså processen bag kunstværket som en vigtig del af den kunstneriske produktion. Grafik muliggør eksperimenterende processer, idet slutproduktet ikke altid er til at forudse og ligeledes ikke kan redigeres, når det er trykt. Grafik udfordrer også idéen om det ene originale kunstværk, da tryk ofte kan gentages ad flere omgange og dermed muliggør en form for masseproduktion. For en eksperimenterende kunstner som Erik A. Frandsen er grafikken derfor et oplagt medie at udforske.  

I 1970’erne tog Frandsen til Paris for at arbejde med grafik; her arbejdede han blandt andet på Stanley William Hayters (1901–1988) grafiske værksted, et af de mest anerkendte grafiske værksteder i Europa, samt det ligeledes anerkendte litografiske værksted Clot, Bramsen & Georges. Ligesom det var tilfældet med Frandsens brede udforskning af maleriet og dets grænser, arbejdede han inden for grafikken med at afprøve alle muligheder og rykke grænserne for, hvad man normalt forbinder med grafik. Maleriet og grafikken er ikke adskilte praksisser i Frandsens produktion, men påvirker gensidigt hinanden.  

Det er svært at definere Frandsens grafiske arbejde på en bestemt måde, fordi han mere anvender det som et redskab til at undersøge de mange forskellige kunstneriske muligheder i mediet end til at skrive sig ind i en bestemt stil. Frandsen søger at bryde med kunstens grænser og normer på tværs af forskellige medier, sådan som de ’unge vilde’ kunstnere gjorde det i starten af 80’erne; dette betød også, at grafikken undergik en forandring på det tidspunkt.  

Titel 10 Raderinger, 1985
Sukkerakvatinte, koldnålsradering, stregætsning. 247 x 199 mm 
Købt 04-09-1985 
Inventarnummer: 559 a-j 

Titel 10 Andre Raderinger, 1985
Stregætsning, koldnålsradering. 247 x 198 mm 
Købt 22-3-1986 
Inventarnummer: 572a-j 

Autonom Anatomi, 1986
Kassette med 35 kobbertryk. Oprindeligt har der været 36 raderinger og formodentlig titelblad mv. Disse var ikke til stede ved køb.  Akvatinte, koldnål. 247 x 199 mm (plademål) 
Købt 17–10-2018
Inventarnummer:  1435 a-å, 1435-1 a-f 

Paranoid radering
Landskab med mæslinger
U.T.
Billede/Astigmatisk
Vivisektion, 1987
Koldnålsradering. 497 x 397(395) mm 
Købt 25-2-1987 
Inventarnummer: 605 a-e 

Radering I, II, III, 1987  
Akvatinte. 1592 x 984 mm 
Købt 31-12-2001 
Inventarnummer: 1076 a-c 

Tegning:

12 tegninger, 1983
Acryl, goauche . Ca. 297 x 209 mm
Købt 24-01-1985
Inventarnummer: 528 a-l

Apuleius I, 1986 
Æg, olie, tusch og blyant på papir. 1000 x 695 mm
Købt 5-1-1987
Inventarnummer:  595