Ib Braase var en markant billedhugger på den danske kunstscene. Hans konstante nuancerede udforskninger af skulpturens muligheder har gjort ham til en vigtig medspiller i den udvidelse af skulpturbegrebet, som fandt sted i 1900-tallet. Udvidelsen af forståelsen af, hvad begrebet ’en skulptur’ dækker over var ikke et decideret brud med tidligere tiders skulpturtraditioner, men en nødvendighed for at lade skulpturen være relevant som samtidskunst.

Ib Braases ouevre vidner om en personlig udvikling fra den lukkede, traditionelle statue i starten af 50’erne mod den åbne skulptur, der indtager og inddrager det omkringværende rum. Braase arbejdede hen mod en opfattelse af skulpturen som et sted: ”Et sted, man åndeligt kan være i”, som han selv udtrykte det. Særligt interessant er det, hvordan Braase kunstnerisk udviser en ubrudt kontinuitet, der strækker sig tidsmæssigt fra den danske senmoderne interesse for form og volumen, som Braase særligt oplever gennem sin rolle som assistent for den danske billedhugger Astrid Noack, til en udvidet forståelse af skulpturen, som inkorporerer en forståelse af arkitektur, rum og krop.

Han arbejdede med et råt udtryk, som ikke altid blev taget godt i mod. Da Ib Braase i slutningen af 1980’erne udførte en offentlig udsmykning til Det Danske Centralbibliotek i Flensborg blev værkets status som kunst eller skrald stærkt debatteret. Men i takt med accepten af, at skulpturbegrebet indebærer meget mere og meget andet end blot klassiske, afgrænsede skulpturer, så er Braases værker blevet nemmere at forstå og holde af. Ib Braase har modtaget både Eckersbergs Medalje i 1968 og Thorvaldsens Medalje i 1985, som er den største hæder, der tildeles danske billedhuggere. Han har desuden modtaget en række legater og er repræsenteret i en lang række kunstmuseers faste samlinger.

Takket være en generøs donation fra Ny Carlsbergfondet er Horsens Kunstmuseum hjemsted for landets største samling af Ib Braases skulpturer. Donationen indeholdt 29 skulpturer skabt i perioden fra 1949 til 1993. Skulpturerne giver et indblik i Ib Braases samlede oeuvre og fortæller historien om en unik kunstnerisk udvikling.

Ib Braase er særlig interessant for Horsens Kunstmuseum, da han kan ses som en inspirationskilde for meget af den kunst, som befinder sig i samlingen. I Horsens Kunstmuseums samling ses kunstnere, der arbejder ud fra samme forståelse af skulpturmediet som Ib Braase lægger kimen til i løbet af sin kunstneriske karriere. Martin Erik Andersen (f. 1964) er et eksempel på en kunstner, som arbejder med et udvidet begrebsapparat, hvor forholdet mellem rum, krop, sprog og tænkning mødes i et slags mellemrum, og hvor kroppen kan møde kunsten uden noget aflæseligt slutresultat. Derudover arbejder en kunstner som Emil Westman Hertz (f. 1978) med et udtryk, som på mange måder kan minde om Ib Braases, når han præsenterer en række forskelligartede genstande og materialer som iscenesatte ophobninger.

FAKTA

• Født i Stege på Møn i 1923 og døde i Frankrig i 2009.
• Uddannet på sin fars stenhuggerværksted og derefter på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 1949-1954.
• Var assistent for Astrid Noack og fulgte Aksel Jørgensens forelæsninger på Akademiet.
• Flyttede i 1968 til Marcoussis syd for Paris og boede i Frankrig resten af livet. Deltog i flere udstillinger i Paris og var desuden jævnligt gæst på danske udstillingssteder, ikke mindst Den Frie i København, som også lagde lokaler til en stor separat udstilling i 2005.
• Udmærkelser og legater: Eckersbergs Medalje i 1968. Thorvaldsens Medalje i 1985. Har modtaget Astrid Noacks legat og Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legat. Derudover Statens Kunstfonds treårge legat og senere livsvarige ydelse.