I denne periode begyndte den klare og stringente figuration hos Lars Nørgård at forsvinde til fordel for abstraktion i maleriet. I tide og utide er et stilmæssigt spring væk fra den klare figuration over mod en enkelhed i måden at male på samtidig med en fastholden af det motivmæssigt absurde i maleriet. Billedet har et stringent og klart udtryk; der er ikke lag på lag af maling som i mange af Lars Nørgårds tidligere værker, men tværtimod meget skarpe flader af maling og streger i I tide og utide.

I I tide og utide ses to håndvaske og to ure, der hver især indeholder alt for mange timeangivelser i forhold til et normalt ur. I venstre side er håndvasken og uret malet i normale proportionale forhold, mens de i højre side er klemt helt sammen i billedfladen. Øjet finder derfor ikke den samme ro ved at kigge i højre side af billedet, hvor motiverne er størrelsesmæssigt forvrængede, som ved at kigge i venstre side. Dette er med til at skabe en form for spænding i maleriet imellem de ellers ens motiver. Imellem urene og håndvaskene ses en næsten ensartet turkis farveflade med et ansigt foroven, hvor noget sort, måske næseblod eller natten som Lars Nørgård har udtalt, løber ud af næsen og ned mod bunden af maleriet.

20 år efter at Lars Nørgård skabte maleriet I tide og utide, udtalte han om uret og tiden: ”Jeg har ret svært ved at håndtere tiden. At årene går, er ganske enkelt forfærdeligt. Jeg tegner ofte ure og betragter livet som ét langt målebånd.”

I tide og utide. 1987
Olie på lærred. 180,5 x 190,0
Gave 20/5-2020 fra kunstneren
Inventarnummer: 1512