I 00’erne skaber Michael Kvium en række malerier, som bevæger sig i samme tematiske og maleriske formsprog. Her ses mennesker ofte grupperede og placeret i hvide tågehav eller uendelige altomfavnende buskadser. De er afklædte og fremstår som tro kopier af hinanden, på samme måde som baggrundens farveholdning mimer deres blege hud. Individet nærmest smelter i ét med naturen, som truer med at opsluge den sidste del af deres krop, som endnu stikker op over tågehavet.

Værket ’Hvidt bad maleri’ tilhører ovennævnte serie. Den hvide farve, eller det hvide bad som opsluger skikkelserne, kan opfattes som en form for overgangsritual og forbindes blandt andet med dåben. Modsat kan den hvide farve også symbolisere døden. Maleriet kan derfor på den ene side pege på renselse og genfødsel, og på den anden side pege på den uundgåelige overgang som venter os alle: døden. Denne eksistentielle kontrast mellem liv og død er et gennemgående tema i Michael Kviums univers. Den ubeherskede natur manifesterer sig som en symbolsk påmindelse om individets eksistentielle grundvilkår. Vi er alle på vej mod den samme skæbne.

Hvidt bad maleri, 2002
Olie på lærred. 42,5 x 46,0 cm
Købt 1/9-2002
Inventarnummer: 1087