Lilibeth Cuenca Rasmussen
I 2011 repræsenterede Lilibeth Cuenca Rasmussen Danmark til venedig- Biennalen med værket ‘Afghan Hound’. Museet har nu erhvervet performancevideoen og en skulptur fra serien.
Skulpturerne ’Victoria’ og ’Afghan Hound’ handler om de kønsspørgsmål, der opstår, når mænd og kvinder lever hver deres adskilte liv under et maskulint magtregime. Iført et kostume, der er inspireret af hunderacen Afghansk mynde, skifter Lilibeth Cuenca Rasmussen mellem fire forskellige identiteter: en dreng, en stor pige, en voksen kvinde og en voksen mand.
Med afsæt i hver af de fire personer skildrer Lilibeth Cuenca Rasmussen, hvordan traditioner og kulturer transformerer og sammenblander køn. Dette udtrykkes helt konkret gennem det særlige kostume, der undervejs i performancen ændrer udseende fra burkha over bastskørt og til et gigantisk skæg.
Afghan Hound fortæller disse fire personers historier, men forsøger at gøre det fra et afghansk udgangspunkt som en modpol til det billede, der ofte tegnes af Afghanistan i den vestlige verden.
Det er muligt at læse hele teksten til performancevideoen her.
Lilibeth Cuenca Rasmussen
Afghand Hound. 2012
Video
Købt 9/3-2015
Inventarnummer: 1311
Lilibeth Cuenca Rasmussen
Victoria. 2012
Mannequin af fiberglas og syntetisk hår, stof . ca 190 x ca 90 x ca 40
Købt 09/03-2015
Inventarnummer: 1312