
Påskeharejagt
Påskeharejagt i museets udstillinger
Påskeharerne er på fri fod – kom og hjælp med at finde dem!
Kom og deltag i museets påskeharejagt, hvor børn og deres familier kan gå på jagt efter påskeharer rundt i museets udstillinger. Hent et jagtpapir i skranken, skriv alle værkerne ned, som påskeharerne gemmer sig ved og aflever derefter papiret igen – hvis du finder dem alle sammen, får du et stykke påskechokolade!
Jagten er gratis efter betalt entré. Børn og unge under 18 år har altid gratis entré til Horsens Kunstmuseum.