fbpx

ENKE:LT

Kunst og historie pop-up i Flensburgs Enkebolig

Horsens Kunstmuseum og Horsens Museum flytter midlertidigt sammen i Flensburgs Enkebolig på Nørregade nr. 31. I tre Horsens Holder’ske dage bliver der igen liv og leben i det gamle hus, når kunsten og historien går i dialog med hinanden – og med dig. Enkerne lægger hus til et program, hvor du har mulighed for at opleve huset og pop-up udstillingen på egen hånd, for at komme med på guidede omvisninger og for at fællessynge liv tilbage i den gamle baggård. Vi glæder os til at se dig – helt ENKE:LT.

 

ÅBENT HUS

I forbindelse med Horsens Holder 2024 er der åbent hus i Flensburgs Enkebolig. Gå på opdagelse på egen hånd og oplev huset, baggården og mødet mellem moderne kunst og gamle dage i pop-up udstillingen på husets 1ste sal.

Huset er åbent for publikum i følgende tidsrum: 

Lørdag den 8. juni kl.13.30-16. Gratis entré.

Søndag den 9. juni kl.13.30-16. Gratis entré.

 

OMVISNING

Kom helt tæt på kunsten og fortab dig i et unikt kapitel af byens historie, når museets kunstentusiaster og historienørder viser rundt i pop-up udstillingen i Flensburgs Enkebolig. Her møder moderne kunst de historiske magasinfund – og sød musik opstår.

Det er muligt at deltage i omvisninger på følgende tidspunkter:

 

Fredag den 7. juni kl.16.00

Billet 7 juni kl. 16.00

Fredag den 7. juni kl.16.45

Billet 7 juni kl. 16.45

Lørdag den 8. juni kl. 12.00

Billet 8 juni kl. 12.00

Lørdag den 8. juni kl. 12.45

Billet 8 juni kl. 12.45

Søndag den 9. juni kl. 12.00

Billet 9 juni kl. 12.00

Søndag den 9. juni kl. 12.45

Billet 9 juni kl. 12.45

OBS:

Når din bestilling er gået igennem, er du registreret som deltager. Derfor behøves du ikke afhente dine billetter på museet.

 

FÆLLESSANG

Syng dig lidt tættere på fortidens frøkner, fruer, friske piger – og alle de andre  – når vi, under overskriften ”Girls! Girls! Girls!”, liner op til fællessang med historisk krymmel i den lukkede baggård ved Flensburgs Enkebolig.

Fredag den 7. juni kl.18.00 – 19.30. – Billet købes her.